Abstract
Dette kapitel belyser den meningskonstruktion, der sker i undervisningsscenarier
med spil i matematikundervisningen, ved at fokusere
på, hvordan elever deltager i scenarier som spillere. Kapitlet
viser, hvordan elever oplever arbejdet med spil i undersøgende og
designorienteret matematikundervisning, et perspektiv, der indtil
videre er underbelyst i forskningen om spil og matematik. Fra et
scenariedidaktisk perspektiv undersøger jeg, hvordan elevernes
spilrammer vanskeliggør en matematikfaglig rammesætning. En
problematik ved at bruge spil i matematikundervisningen er, at
spil som udgangspunkt ikke handler om matematik for dem, der
spiller. Spil refererer således til en hverdagsfaglighed, som eleverne
i forvejen har mange og forskelligartede oplevelser af. Ligeledes
viser jeg ved hjælp af Goffman, hvordan elevernes opfattelser
af mening ved at spille spil antager forskellig karakter, alt efter
hvilken ramme de tolker gennem. Pointen med kapitlet er ikke at
forklare, hvordan eleverne argumenterer matematisk eller danner
matematiske begreber, mens de arbejder med spil, men at belyse,
hvordan det, at eleverne rammesætter aktiviteterne, tillader, at
de orienterer sig forskelligt. Med dette bidrager kapitlet til en videre
diskussion af, hvilke problematikker og potentialer det indebærer
at anvende spil som didaktisk, socialt og kulturelt fænomen i
matematikundervisningen.
med spil i matematikundervisningen, ved at fokusere
på, hvordan elever deltager i scenarier som spillere. Kapitlet
viser, hvordan elever oplever arbejdet med spil i undersøgende og
designorienteret matematikundervisning, et perspektiv, der indtil
videre er underbelyst i forskningen om spil og matematik. Fra et
scenariedidaktisk perspektiv undersøger jeg, hvordan elevernes
spilrammer vanskeliggør en matematikfaglig rammesætning. En
problematik ved at bruge spil i matematikundervisningen er, at
spil som udgangspunkt ikke handler om matematik for dem, der
spiller. Spil refererer således til en hverdagsfaglighed, som eleverne
i forvejen har mange og forskelligartede oplevelser af. Ligeledes
viser jeg ved hjælp af Goffman, hvordan elevernes opfattelser
af mening ved at spille spil antager forskellig karakter, alt efter
hvilken ramme de tolker gennem. Pointen med kapitlet er ikke at
forklare, hvordan eleverne argumenterer matematisk eller danner
matematiske begreber, mens de arbejder med spil, men at belyse,
hvordan det, at eleverne rammesætter aktiviteterne, tillader, at
de orienterer sig forskelligt. Med dette bidrager kapitlet til en videre
diskussion af, hvilke problematikker og potentialer det indebærer
at anvende spil som didaktisk, socialt og kulturelt fænomen i
matematikundervisningen.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Titel | Håndbog i Scenariedidaktik |
Redaktører | Simon Skov Fougt, Jeppe Bundsgaard, Thorkild Hanghøj, Morten Misfeldt |
Antal sider | 13 |
Forlag | Aarhus Universitetsforlag |
Publikationsdato | 2022 |
Sider | 190-202 |
Kapitel | 12 |
ISBN (Trykt) | 978-87-7219-644-2 |
Status | Udgivet - 2022 |
Navn | Didaktiske studier |
---|---|
ISSN | 2446-4546 |
Emneord
- Matematik didaktik
- Scenariedidaktik
- brætspil
- Game based learning
- Goffman