At være en firkant blandt cirkler

Aktivitet: Foredrag og mundtlige bidragForedrag og præsentationer i privat eller offentlig virksomhed

Beskrivelse

Et stigende antal børn og unge har gennem det sidste årti oplevet massive skoledeltagelses problematikker, hvilket har forårsaget at begreberne skolevægring, skolefravær og skoleeksklusion er blevet diskuteret både politisk, blandt fagprofessionelle og i forskningsverdenen. Alle er enige om, at skolefravær er et såkaldt vildt problem med mange forståelser og dermed et komplekst virvar af forklaringer og interventioner.
Wilma forsker i sit Ph.d.-projekt i barrierer og betingelser for deltagelsesmuligheder i klassefællesskabet og har særligt fokus på at inddrage børn og unges perspektiver for at forstå og nuancere den pædagogisk-psykologiske tilgang til at opdage uhensigtsmæssige gruppedynamikker før der udvikles reelle eksklusionsmønstre. Hun arbejder bl.a. med metoden poetic inquiry, hvor kvalitative interviews analyseres og formidles gennem ’lægmands’-digte, for at indfange en emotionel og kropslig forståelse af hvordan det opleves at være i verden med skolefravær.
I den forbindelse har hun mødt Johann, der udover at være autistisk, har en baggrund med mange skoleskift, som indeholder fortællinger om svigt og eksklusion bl.a. på grund af et for snævert normalitetsbegreb i folkeskolen. Johann og Wilma vil sammen diskutere, hvordan lærere og pædagoger kan udvide deres forståelser for skoledeltagelsesproblemer, med særligt fokus på de kropslige og æstetiske elementer af begrebet. I oplægget kommer de ind på legens vigtige funktioner, håb som forebyggelse, didaktiske strukturers betydning for tilvær, samt modet til at turde lade sig forandre i pædagogisk kontakt. Og så har Johann et stærkt bud på, hvilke ønsker han har for fremtidens uddannelsessystem!
Periode15 apr. 2024
Sted for afholdelseUniversity College of Northern Denmark, Danmark