Hvorfor trumfer store anlægsprojekter natur, klima og demokrati?

Aktivitet: Deltagelse i faglig begivenhedOrganisering af eller deltagelse i konference

Beskrivelse

Det er vigtigt at passe på naturen og klimaet. Det siger også mange politikere. Alligevel er der over hele landet gang i store anlægs- og byggeprojekter på vigtige naturområder med stor skade på natur og klimaindsats.
Kommune og stat så det tidligere som deres opgave at beskytte naturen og grønne områder mod hæmningsløs vækst. I dag ser de i store projekter en vækst, de skal fremme, og hensynet til natur og klima får en sekundær prioritet.
Kommune og stat sætter i dag ikke kun rammer for andre aktører. De er selv aktive aktører i store projekter. De danner sammen med offentlige selskaber og med private entreprenører, konsulentfirmaer samt investorer tætte alliancer, hvor de samordner deres interesser. Alliancerne er så tætte, at de ofte fungerer som konsortier. De styrer også den videnproduktion, vi som samfund skal bruge til at finde løsninger. De skaber aktivt dagsordensættende fortællinger, der understøtter deres interesser.
De er så kraftfulde i deres forvaltning af viden og magt, at de kan skabe deres egne regler og bekymrer sig ofte ikke om, de er på den rette side af samfundets vedtagne regler.
De bliver bakket op af en kultur, hvor politiske partier binder sig sammen i forlig, under noget der minder om en musketered, og dermed gør sig urokkelige. Det er langt fra det åbne demokrati, hvor vi som borgere skal have gode muligheder for deltagelse og indflydelse. Mange beslutninger tages reelt i lukkede rum. Det er et forkvaklet demokrati.
Konferencen vil gennem oplæg fra en række vidende personer:
● Vise hvordan kommune, stat og offentlige selskaber fungerer i deres mange alliancer, herunder hvordan magtudøvelsen finder sted.
● Pege på veje til en bedre demokratisk adfærd.
Der er følgende oplægsholdere:
Louise Faber, advokat ph.d.
Lone Kørnøv, professor i miljøvurdering, Aalborg Universitet
Hans Thor Andersen, forskningschef Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet Kristian Olesen, lektor, Institut for planlægning, Aalborg Universitet
Jacob Steen Møller, tidligere divisionsdirektør Dansk Hydraulisk Institut
Arrangører: Amager Fælleds Venner, Beskyt Aarhusbugten, Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen, Byen for Borgerne - STOP Lynetteholm, Kattegatforbindelse - Nej Tak
Periode29 apr. 2023
BegivenhedstypeKonference
PlaceringKøbenhavn, DanmarkVis på kort
Grad af anerkendelseNational

Emneord

  • Miljøvurdering
  • Anlægsprojekter
  • Natur
  • Klima
  • Demokrati